Del denne side på Facebook
Ofte stillede spørgsmål
Her er de mest stillede spørgsmål og svar. Klik på spørgsmålet for at få svar!
Det korte svar er: det betaler sig og styrker samtidig jeres
sociale image.
Det betaler sig: Langt de fleste
virksomheder har en række mere eller mindre rutineopgaver, som
ingen i virksomheden ser den store udfordring i (for nu at sige det
diplomatisk). Disse opgaver kan I få løst, af én som faktisk ser en
udfordring og en ære i at løse opgaven. Ved at få skilt opgave ud
opnår I højere effektivitet og formentlig også større stabilitet
omkring den konkrete opgave, idet ham eller hende som nu løser den
er optaget af at få den løst.
Det styrker jeres sociale image: I kan
naturligvis bruge jeres engagement som en del af jeres image og med
rette sige at I er med til at løfte et socialt ansvar - det der på
nudanks hedder Coperate Social Responsibility.
Samtidig nævner virksomheder som har erfaring med at have f.eks.
udviklingshæmmede ansat, at det bidraget til et godt psykisk
arbejdsmiljø, hvor alle bliver mere opmærksomme på at vise hensyn
til hinanden, kommunikerer klart osv.
Ja, både I og den udviklingshæmmede kan prøve det af. Der er i princippet 2 muligheder I kan få en ny kollega med udviklingshæmning. Hvis den unge udviklingshæmmede er i gang med eller skal til at starte med ungdomsuddannelsen for unge udviklingshæmmede kan der etableres et praktikforløb på virksomheden på op til 280 timer. Hvis det viser sig at I kan bruge den unge og den unge kan lide at være hos jer, kan der designes et uddannelsesforløb hvor en unge over en kortere eller længere periode lærer de forskellige arbejdsopgaver i har på virksomheden. Inden for uddannelsesverden kaldes det virksomhedsforlagt undervisning, fordi undervisningen foregår på jeres virksomhed. Den anden mulighed der eksistere er når den unge er færdig med ungdomsuddannelsen, så kan jeres virksomhed ansætte den unge i job med løntilskud. Hvad enten det gælder praktik, virksomhedsforlagt undervisning eller job med løntilskud, så er det vigtigt at både indhold i arbejdsopgaver og kemi skal passer.
Ja, al uddannelse koster penge, hvad man enten man er udviklingshæmmet et superklog. Men heldigvis er det sådan i Danmark, at hverken den unge eller virksomheden skal betale, det er betalt via skattebilletten. Hvis I som virksomhed har eller forventer at få omkostninger i forbindelse med et praktikforløb er det naturligt og helt rimeligt at I gør opmærksom på disse omkostninger, der vil blive refunderet af den uddannelsesansvarlige forvaltning hvorfra den unge kommer. Hvis praktikken viser, at både I og den unge kan få noget ud af et samarbejde, så vil den unges uddannelsesplan kunne indeholde undervisning i de kompetencer, som bl.a. skal bruges for at kunne være hos jer. Det kan være dansk eller brug af IT, men det kan også være meget konkrete funktioner, som skal læres hos jer. Til det bruges "forlagt undervisning", hvor kommunen betaler jer for at forestå praktisk undervisning.
Vi anbefaler at du kontakter vores klap-konsulenter som gerne rådgiver og viser vej. Du finder kontaktinformation på konsulenterne her link til kontakt. En anden mulighed er at kontakte kommunens undgdomsuddannelsevejledere - du kan finde din lokale her link Kommunens jobcenter har derudover en nøgle person på handicapområdet.
De fleste har brug for personlig støtte; en kollega som er det faste anker punkt. Det som støtte kunne indeholde er f.eks. at hjælpe med at overskue dagen og få den struktureret eller at være bindeled til de øvrige kollegaer. Den støtte kan I indregne i den pris som kommunen skal betale for at have en ung under den særlige ungdomsuddannelse hos jer. Det kan virke underligt at man fra kommunen vil betale for at I egentligt bare er "den rigtig gode kollega", men for den unge udviklingshæmmede vil processen med at lære at være på en virksomhed være en vigtig del af uddannelsesforløbet.
Ja, selvfølgelig vil det koste penge, det koster jo også penge når I ansætter andre medarbejdere, men forskellen er her, at I ikke skal betale en overenskomstmæssig løn til den udviklingshæmmede samtidig med at i pr. medarbejder i løntilskud modtager 22 kr., i tilskud pr. time. Tommelfingerreglen for hvilken løn der skal gives er ca. 1/3 af mindstelønnen inden for det pågældende område. Herfra skal trækkes det tilskud virksomheden modtager fra kommunen. Ved en mindste løn på 99 kr. skal I betale 33 kr., hvoraf I modtager 22 kr. pr. time fra Kommunen, så den faktiske udgift er 11 kr. pr. time.
Der er rigtig mange der har set tv-udsendelserne med Peter og Morten og mon ikke vi alle engang imellem har trukket på smilebåndet. Men ja Peter og Morten er udviklingshæmmede og har det man kalder Downs syndrom, men der er rigtig mange andre former for udviklingshæmning. Det helt generelle for mennesker med udviklingshæmning er de kan lære, men det går ikke så hurtigt. At være udviklingshæmmet betyder at ens kognitive evner er mindre i forhold til andre mennesker. Mennesker med udviklingshæmning er ikke så god til at forstå ironi og skjulte budskaber, men alt vores erfaringer viser at kommunikation med ironi og skjulte budskaber skaber konflikter på mange arbejdspladser. Mange arbejdspladser har oplevet en forbedret tone på arbejdspladsen, fordi de har fået kollegaer med udviklingshæmning, og dermed er blevet mere bevidst om omgangstonen og sproget på arbejdspladsen.
Man kan aldrig vide hvordan det er med sygdom, men sagt lidt poppet, så fås arbejdskræft ikke mere stabilt. Udviklingshæmmede har flere gange sagt at de i hvert fald har 2 drømme, nemlig en rigtig kæreste og så et rigtig job. Det med kæresten er svært for jer at løse, men hvis I kan give dem et rigtigt job - vil den udviklingshæmmede gerne være årtiets mest stabile og loyale medarbejder. En lille anekdote. For et par et år siden, ansatte et større supermarked en ung mand til at håndtere pap. Da sommeren kom og han skulle holde sine 3 ugers ferie, gik de første dage godt, hvorefter han regelmæssigt kiggede forbi, fordi han mente at mange af de andre medarbejdere kom både papir og pap i pap-pressen, hvorved man ikke så nemt kunne komme af med pappen.
Der er faktisk flere. En ting er at I kan få hjælpemidler.
Det forudsætter at hjælpemidlet er nødvendigt for at medarbejderen
kan løse sin opgave og at hjælpemidlet ikke er normalt forekommende
i øvrigt. En anden ting er, at I kan få betalt timer til
menneskelig støtte. Dette kan ske på to måder:
Mentor er en støtte som gives til introduktion
og oplæring, her vil der ofte være tale om en
indkøringsperiode
Personlig assistance er en vedvarende støtte i
de daglige funktioner både praktisk og personligt f.eks. til at
strukturere sin dag
Du kan læse mere om de forskellige støttemuligheder i en 15
siders pjece fra beskæftigelsesministeriet, som du finder på dette
link, men du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte
vores KLAP konsulenter der ved rigtig meget om de forskellige
muligheder: http://www.bmhandicap.dk/sw2527.asp
Det er støtte fra en kollega til de praktiske arbejdsfunktioner og i de personlige kompetencer som arbejdet kræver. Det kan f.eks. være følgende ting:
Medarbejderen skal have et fysisk- eller psykisk handicap og være tilkendt førtidspension og skal selv kunne udføre det indholdsmæssige i jobbet. Støtte må ikke have indhold af skjult støtte til virksomheden. Støtten er en personlig støtte til den udviklingshæmmede. Støtte bevilliges af kommunens jobcenter, som har en handicapnøgleperson det kan være smart at få fat i.
Den borger der har behov for personlig assistance til at varetage et job med løntilskud kan maksimalt modtage 20/37 timers støtte af den fulde arbejdstid. Er man der 37 timer vil man maksimalt kunne modtage 20 timers personlig støtte. Er man der 20 timer vil man maksimalt kunne modtage10 timers støtte og så fremdeles. Tildelingen af støtte sker i samarbejde med det kommunale jobscenter B. Pt. Er sats på 113,00 kr. pr. time. Tilskuddet tilfalder virksomheden. Det er virksomheden der bestemmer om det modtagne tilskud skal udbetales.
Beskæftigelsesministeriet har lavet minivejledninger til
kontering og fakturering f.eks. i forbindelse med personlig
assistance. Du finder vejledningerne på nedenstående link, hvor
personlig assistance er "delregnskab 511a" i menuen
http://www.bac.bm.dk/bac-bs/minivejledninger/aktivering.asp