Praktikværktøjskasse
Det er vigtigt at lave så specifikke og konkrete aftaler som
muligt, når unge mennesker med udviklingshæmning skal i praktik -
lige meget om det er under eller efter afsluttet STU.
Det være sig aftale om:
- Transport
- Mødetider
- Daglig og ugentlig arbejdstid
- Praktikperiode
- Arbejdets indhold og omfang
- Arbejdstøj og sikkerhedsmæssige forudsætninger
- Kontakt- og støttepersoner, herunder tlf. og mailadresser
- STU praktikvejledere henholdsvis jobkonsulent, tlf. og
mailadresser
- Den unges sociale, faglige og personlige kompetencer - det er
meget vigtigt, at de kolleger, der har det daglige samarbejde med
praktikanten, er blevet grundigt informeret om den unges stærke og
svage sider, så praktikken og de arbejdsmæssige udfordringer tager
afsæt i den unges kompetencer. Det er ligeledes afgørende
nødvendigt at få kollegernes accept af praktikken, herunder et
langsommere indlæringstempo. Enkelhed og en ting ad gangen er som
regel et godt udgangspunkt.
- Muligheden for forlagt undervisning i såvel teoretiske som
praktiske færdigheder bør afdækkes, herunder hvem der har ansvaret
for undervisningen.
- Aftale om opfølgning og slutevaluering
- Andre praktiske og helbredsmæssige forhold, som kan have
betydning for praktikforløbet
I den medfølgende praktikværktøjskasse, er der mulighed for
at lave skriftlige aftaler på alle disse forhold.
Og til sidst, som det allervigtigste, at være sikker på at den
unge er motiveret og ønsker denne praktik, samt at de
arbejdsopgaver, som praktikken indeholder, matcher den unges
formåen. I samme forbindelse skal den unge forberedes så grundigt
som muligt om de krav og udfordringer, som er en del af
praktikken.
Her kan
du downloade de forskellige guides og skabeloner som værktøjskassen
indeholder: