Ofte stillede spørgsmål
Her er de mest stillede spørgsmål og svar. Klik på
spørgsmålet for at få svar!
Hvad kan udviklingshæmmede på det ordinære arbejdsmarked?
Det er selvfølgelig forskelligt, men mange rutineopgaver og
støttefunktioner er oplagte opgaver. Du kan blive inspireret af at
se forskellige muligheder her på siden.
Hvorfor skal unge med udviklingshæmning også have mulighed for at være på det ordinære arbejdsmarked?
For det første har vi det grundlæggende sådan i Danmark, at
man skal gøre sin pligt og kræve sin ret. Hvis man kan bidrage bør
man vel også?! For det andet giver det en væsentlig forøgelse af
den enkelte borgers livskvalitet at være med til at løfte en rigtig
opgave. For det tredje betaler det sig samfundsøkonomisk med
direkte færre udgifter men også afledte effekter, hvor et menneske
med høj livskvalitet og øget selvværd har brug for mindre
støtte.
Kan det betale sig økonomisk?
Ja. Økonomisk har vi beregnet at kommunen sparer godt 2
mio.kr. over et arbejdsliv, hver gang I flytter en borger fra
beskyttet værksted til det ordinære arbejdsmarked med løntilskud.
Beregningen er yderst konservativ. Se den her.
Hver gang vi får en udviklingshæmmet ud i arbejde, står vi med en tom plads på et beskyttet værksted. Det bliver da dyrt!
Vores beregninger kan naturligvis ikke tage fuldt ud højde
for dette. Dog skal I være opmærksomme på, at når det lykkes at
åbne det ordinære arbejdsmarked for udviklingshæmmede er der på
sigt ikke tale om én eller to, men derimod et antal som gør det
muligt for jer at tilpasse den beskyttede beskæftigelse. Se i
øvrigt ovenfor, hvor du også finder vores omkostningsanalyse som
viser at kommunen sparer godt 2 mio.kr. over et arbejdsliv for hver
gang I flytter et menneske fra beskyttet beskæftigelse til det
ordinære arbejdsmarked med løntilskud.
Det er fint at skulle tænke anderledes og individuelt. Men hvordan vil du gøre det med 15 minutter til at klare hele borgerens livssituation?
Mange af svarene ligger hos den udviklingshæmmede selv -
lyt. Vi håber også at vi med denne hjemmeside giver en brugervenlig
værktøjskasse. Overordnet skal man jo huske på, at en god indsats i
ft. ungdomsuddannelsen sparer arbejde på sigt, hvor mere
selvhjulpne borgere trækker minder på kommunens ydelser
personalemæssigt såvel som økonomisk.. Vi ved godt at det måske
ikke lige hjælper dig, men det er dog et argument. Du kan også
trække på vores klap-konsulenter henvisning til kontakt.
Hvordan kan vi lave en ungdomsuddannelse med det ordinære arbejdsmarked som mål?
Det er jo meget forskelligt hvad det konkrete job fordre af
kvalifikationer ligesom de unges kompetencer er vidt forskellige,
men ungdomsuddannelsen giver brede muligheder for at bruge
virksomhedspraktik såvel som forlagt undervisning, sådan at
udviklingen af den unges kompetencer sker i tæt kontakt med den
virkelighed han/hun uddanner sig til. I virkelighedens verden er
målet nok ikke ordinær beskæftigelse på ordinære vilkår, men
derimod afklaring og uddannelse, der giver den unge mulighed for at
mestre et job med løntilskud eventuelt med personlig assistance på
det ordinære arbejdsmarked.
Har det betydning for den unges forsørgelse under uddannelse?
I princippet ikke, men når målet er et job med løntilskud,
er der et godt argument for at få lavet en pensionsafklaring
hurtigst muligt, da dette jo er forudsætningen. Man skal være
opmærksom på, at der også kan være andre muligheder.
Revalideringsydelse:
De aktiviteter, der er i ungdomsuddannelsen, er relevante for at
opnå et job. Hvis der kan laves en jobplan med et klart mål om hel
eller delvis selvforsørgelse, kan den unge gå fra kontanthjælp til
revalideringsydelse. Delvis selvforsørgelse vil sige fleksjob eller
job med løntilskud ("skånejob").
For at kunne lave jobplanen skal den unges ressourcer og ønsker
afklares. Det kan også være, at der er behov for erhvervsmodnende
aktiviteter. Forløbet frem til en jobplan kaldes forrevalidering.
Under forrevalidering bevarer den unge sin hidtidige
forsørgelse
Er der nogle kommunale erfaringer eller undersøgelser vi kan støtte os til?
Ja, du kan bl.a. se på nedenstående link, hvor der udover
SFI'undersøgelser også er fra Frederikssund Kommune og
Høje-Taastrup Kommune. Men du kan også se nogle af de gode
eksempler her:
http://www.bmhandicap.dk/sw4054.asp
Nogle gange møder forældrene os med mistro?
Det er vigtigt, at man som UU vejleder holder fast i, at man
principielt er uafhæning af kommunen. At være UU vejleder er at
tage den unges parti. Nogle forældre har igennem barndommen haft
mange uheldige oplevelser med det offentlige system. Forældrene kan
ikke vide, hvordan man tænker som UU vejleder, og som UU vejleder
kan man ikke altid vide, hvilke oplevelser familien har haft med
"det offentlige system". Det er en rigtig god ide at man som UU
vejleder er helt eksplicit og klar over for den unge og forældrene.
På den måde kan det første møde blive til det bedste møde.
Det er nogle gange svært at få dialogen i gang med den unge med udviklingshæmning. Far og mor vil gerne bestemme det hele?
Dialogen med den unge kan nogle gange være svær, fordi jeres
referencerammer er meget forskellige. Mange mennesker med
udviklingshæmning er meget konkret tænkende - hvilket betyder at
deres abstraktionsniveau er meget begrænset. I en sådan situation
er objektstyret dialog ofte lettere. Objektstyret dialog vil sige,
at man tager udgangspunkt i forskellige job /arbejdssituationer og
taler om indholdet i de forskellige ting. Derved gives den unge
referencepunkter. Du kan bruge eksemplerne her på hjemmesiden til
at tale ud fra..
Det er besværligt at få det private erhvervsliv til at åbne dørene!
Ja og nej. Det kræver noget benarbejde i starten og det
hjælper vi gerne med. I tidligere projekter var vores problem
faktisk at efterspørgelsen fra virksomhederne var for høj. Det
handler om at åbne døre og det er vores klap-konsulenter gode til,
så vejen kan ligge åben for jer.
Hvad er den gode ”dør-åbner” hos virksomhederne?
For det første er der her på hjemmesiden gode eksempler på
at det kan lykkes samt inspiration til, hvilke opgave det kunne
være. De fleste vil egentlig gerne -. blot det ikke koster dem (se
nedenfor).
Er opgaven tung for virksomhederne som jo skal tænke på bundlinjen?
Der er mange måde at gøre det på, men i bund og grund er de
ikke så forskellige fra den øvrige uddannelsesverden. Lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov åbner for
uddannelsesmuligheder der ligger meget tæt på en kombination af den
frie ungdomsuddannelse og mesterlæreren, dog med den modifikation
at uddannelsesplanen kan designes sådanne at kommunen køber at
antal ugers forlagt undervisning på virksomheden.
I opstarten vil der typisk kunne være tale om et praktikforløb på
virksomheden. I nogle tilfælde, må kommunen købe dette forløb -
altså betaler virksomheden for at være praktikforløb.
Når dette er gennemført, kan uddannelsesplanen inde undervisning på
virksomheden, altså forlagt undervisning. I nogle tilfælde kan det
undervisningen have et sådan omfang, at man kan betale virksomheden
for at være uddannelsesplads. Undervisningsministeriet har godkendt
at UU og kommunen kan købe sådanne forløb.
Hvilke muligheder er der efter endt uddannelse?
Efter endt uddannelse, og efter en pensionstilkendelse, vil
virksomheden, den unge og kommunen kunne indgå en aftale om
ansættelse af den unge, efter lov om job med løntilskud. Hvis det
skønnes nødvendigt kan virksomheden, den unge og kommunen indgå en
aftale om personlig assistance til den unge. Det er vigtigt at
huske, til trods for alle disse foranstaltninger, er det stadig et
væsentligt billigere alternativ til en placering på et beskyttet
værksted.
Hvordan finder vi de villige virksomheder?
Ofte er det et spørgsmål om helt konkret at tage den unges
ønske og kontakte relevante firmaer. Du kan også bruge lidt tid på
at opbygge samarbejde med det lokale arbejdsmarkedsråd,
erhvervsforeninger og jeres eget jobcenter.
Hvis vi kaster os ud i det her, bliver det så ikke en indirekte kritik af vores beskyttede værksteder?